Mød Nimax Danmark på FoodTech 2026

 

FoodTech 2026

 

Når FoodTech åbner dørene den 27.–29. oktober 2026, deltager vi for første gang under navnet Nimax Danmark. På vores stand kan de besøgende opleve løsninger fra Domino og Nemesis og blive klogere på mærkning, kontrol, inspektion og sporbarhed i fødevareproduktionen.

 

Første FoodTech som Nimax Danmark

Mange i branchen kender os som Domino Systems. Selvom navnet er nyt, er det fortsat de samme mennesker, kvalitetsprodukter og den samme høje service.

Med det internationale Nimax-netværk i ryggen står vi nu endnu stærkere. Det giver os adgang til et bredere produktprogram og flere specialister, så vi kan hjælpe vores kunder med løsninger på tværs af produktionslinjen.

FoodTech 2026 bliver derfor en særlig messe for os – og en oplagt anledning til at præsentere Nimax Danmark og vise, hvad vores udvidede produktprogram betyder for kunderne i praksis.

 

Oplev Domino og Nemesis på standen

På standen præsenterer vi løsninger fra Domino og Nemesis. De besøgende får mulighed for at opleve udvalgte teknologier og få konkret rådgivning med udgangspunkt i deres egen produktion.

Et særligt fokus bliver Nemesis, som er en ny og vigtig del af vores produktprogram. Nemesis tilbyder løsninger inden for blandt andet kontrolvejning og produktinspektion, der kan bidrage til:

  • Højere og mere ensartet produktkvalitet
  • Øget fødevaresikkerhed
  • Mindre produktspild og overfyldning
  • Bedre dokumentation og kontrol
  • En mere effektiv produktion

Vores tema på messen er ”Når alt tæller”. For hvert gram, hver kontrol og hver kode har betydning for kvalitet, sporbarhed og effektivitet.

 

Nyt fælles packaging-område

Nimax Danmark er samtidig gået sammen med Dansk Etiket Teknik, Dansk Maskin Teknik, Elmoprint, Halco Packaging og Schur om et nyt packaging-område på FoodTech.

Packaging handler i dag om langt mere end selve emballagen. Mærkning, kontrol, data, dokumentation og sporbarhed hænger tæt sammen. Ved at samle forskellige specialister i ét område får de besøgende mulighed for at hente inspiration og se løsningerne i en større sammenhæng.

Som Lykke Wichmann Eiler, marketing- og kommunikationsansvarlig hos Nimax Danmark, fortæller i FoodTechs pressemeddelelse:

 

”Packaging er i dag meget mere end selve emballagen. Mærkning, kontrol, data og sporbarhed hænger tæt sammen, og derfor giver det rigtig god mening, at vi som leverandører står sammen på FoodTech.”

 

Morgenmad og aktuelle konferenceindlæg

Hver morgen byder packaging-området på gratis morgenmad og faglige indlæg om nogle af de emner, der præger fødevare- og packagingbranchen netop nu:

  • Den nye maskinforordning og kravene til maskiners indretning og dokumentation
  • GS1 Sunrise 2027 og overgangen til 2D-stregkoder
  • Emballageforordningen og cirkulær emballageudvikling

Programmet giver mulighed for at begynde messedagen med både morgenmad, inspiration og konkret viden, der kan tages med hjem til virksomheden.

 

Besøg Nimax Danmark på FoodTech

FoodTech finder sted den 27.–29. oktober 2026 i MCH Messecenter Herning.

Du finder Nimax Danmark på:

Stand K8364 i hal K

Benyt invitationskoden FT26-PACKAGING, og hent din gratis entrébillet på foodtech.dk.

Læs også FoodTechs pressemeddelelse om det nye packaging-område.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på standen.

Indholdsfortegnelse

Læs flere artikler